Hvor mange penge skal jeg bruge?

Finansering af virksomhed – Kapital behov

Det kræver ikke nødvendigvis en masse penge, at tjene en masse penge, men det kræver nogle. Især hvis du i din forretningsplan når frem til, at du har et behov for en kraftig vækst i virksomheden.

Energiske og optimistiske iværksættere tror ofte, at man kan finansiere væksten med det overskud man generere. Men det er sjældent tilfældet, af en enkelt årsag: Du betaler dine leverandører før dine kunder betaler dig. Denne cash flow gåde, er grunden til, at mange hurtigt voksende virksomheder har behov for, at søge lån i banken eller søge investorer på anden vis. De vækster bogstavligt talt hurtigere end de har råd til.

Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvor mange penge har jeg behov for og hvilke betingelser er jeg villig til at låne under. Har du et stort behov for, at låne penge nu og her, så kan du være tilbøjelig til, at låne af gud og hver mand. Men hver form for finansering, har deres egne karakteristika, som du bør tage med i dine overvejelser. Nedenfor er der listet nogle stykker:

Partnerskab (IS, ApS, IvS, A/S): En “lige” partner vil ofte kræve “lige” meget kontrol og indflydelse.

Venture kapitaliser: Kræver ofte en del indflydelse i form af, bestyrelsesmedlemmer som de udvælger og får indflydelse den vej om.

Banker: Banker er den nemmeste finansieringsform, men her får du sjældent råd og vejledning i forhold til din virksomhed, de kræver kun betaling og afdrag til tiden.

 

Udover ovenstående bør du overveje beløbsstørrelsen, seriøse venture investorer vil sjældent være interesserede i små beløb under en million kroner, hvorimod nye mindre investorer finder det mest attraktivt, at investere i et par hundrede tusinde kroner.

Er du stadigvæk usikker på dit kapital behov, så klik ind på STARTUPSVAR, hvor du finder budgetskabeloner og andre nyttige redskaber.